Måltiderne

Her er børnene i centrum, og forberedelserne omkring måltiderne både før, under og efter vi spiser er et uundværeligt læringsmiljø, hvor de er trygge og ved, hvordan tingene foregår.

Vi tilbyder en ernæringsrigtig kost. Kendeskabet til det gode mad og måltidsvaner starter grundlæggende tidligt i barndommen. Det er vi en stor del af og har ansvar for. Vi følger Sundhedsstyrelsens kost vejledninger til børn i alderen 0-6 år. Vi har en uddannet køkkenmedarbejder ansat i vores institution.

  • Børn skal opleve en glæde ved sund mad og have lyst til at vælge det i fremtiden.
  • Børns kost har stor betydning for deres udvikling og trivsel i hverdagen.
  • Ernæringsrigtig kost øger barnets trivsel og koncentration.
  • Der er rigtig meget dannelse i og omkring måltiderne.

Forældrebestyrelsen godkender madordningen hvert andet år og personalet evaluerer madordningen jævnligt. Vi tager hensyn til børn med specielle behov for kosten.

Børnene får alle hverdage frokost og to mellemmåltider bestående af frugt, grønt og brød. Desuden serveres der også varm mad. Vi køber så meget økologi, som det er muligt, af hensyn til børnenes sundhed og miljøet. Ca. 80 % af vores kost er økologisk, derudover ønsker vi også at anvende danske råvarer, selvom det ikke altid er økologisk.

Madliste til Frokost og mellemmåltider

  • Økologisk fuldkorn Ris med grøntsager og økologisk kødsauce
  • Økologisk fuldkorn Pasta med grøntsager, pesto og ost
  • Økologiske kogte Kartofler / Kartoffelsalat / Suppe
  • Økologisk rugbrød
  • Økologisk hjemmebagt fuldkornsbrød
  • Økologisk leverpostej
  • Torskerogn, Fin makrel og tun
  • Frikadeller og fiskefrikadeller
  • Økologisk Hanegal kødpølse og spegepølse
  • Pålæg: Kylling, kartoffel, skinke, laks, rejer og æg
  • Økologisk ost og fetaost
  • Økologiske æbler, bananer, pærer, vindruer, blommer, melon og agurk
  • Økologisk letmælk / sødmælk og smør
  • Vi tager hensyn til de mindste i vuggestuen, der får et supplement af økologisk grød, mos eller brød til måltiderne.