Kroppen er barnets redskab til at bevæge sig og sanse den verden, det befinder sig i. Kroppen udgør fundamentet for barnets oplevelse, læring og udvikling. Sanserne giver barnet kropsligt lagrede erfaringer, viden og handlerum. Bevægelse og kropsbevidsthed er med til at udvikle barnets selvtillid, sociale kompetencer og overskud til at lære. Først krop så hjerne!
Fælles retning for det pædagogiske arbejde
- Barnet udvikler sig grovmotorisk og lærer at kravle, gå, løbe og hoppe m.m.
- Barnet opnår en forståelse af egen krop og kan benævne forskellige kropsdele
- Barnet kan koordinere sine bevægelser ved f.eks. at føre bestik fra tallerken til mund
- Barnet udvikler finmotoriske færdigheder
- Barnet udviser lyst og tager initiativ til bevægelse
Sammenhæng mellem læringsmiljøet og barnets læring
- Vi opmuntrer barnet til bevægelse og stimulerer barnet grovmotorisk igennem sanglege, dans og musik, efterligning og imitationslege m.m.
- Vi giver børnene tid og mulighed for at eksperimentere og støtter dem i de udfordringer, de møder
- Vi laver sanglege og snakker om, hvordan vi ser ud, og hvad vi bruger vores kropsdele til
- Vi udfordrer barnet finmotorisk igennem kreative aktiviteter som at male, tegne, putte perler på snor og klippe/klistre
- Vi inddrager børnene i dagligdagen og lader dem gøre tingene selv!